Jeg har en lille spirebakke fra Nelson Garden, der er genial at dyrke flotte, ranke solsikkeskud på. Den består af et lille net over en bakke med vand, og så kan de spirende solsikkefrø – mine yndlingsspirer – stikke fødderne ned gennem nettet til vandet og selv suge det op, de behøver.
Men af en eller anden grund er bakken ikke rigtig til at skaffe hverken på nettet eller ude i virkeligheden lige nu, og det giver mig lidt et problem, når kursister og andet godtfolk spørger, hvordan man så gør.
For sagen er den, at min anden spirebakke (en Bergs Biosalad) efter min mening ikke er særlig velegnet til de store spirefrø med skaller – som solsikke og boghvede, f.eks.
For at blive flotte og ranke har frøene brug for at kunne tage fat med rødderne, og de skylninger som Biosalad’en lægger op til, flytter så meget rund på frøene at spiren aldrig når at tage fat. Resultatet er korte, krøllede spirer, hvor det er svært at få afkastede skaller op.
Derfor har jeg udført et mindre og (næsten) videnskabeligt forsøg med at dyrke solsikkeskud på pladevat. Mest af alt for at finde ud af, om det overhovedet kan lade sig gøre.
Jeg satte en portion i gang samtidig med en portion på min netbakke, så der kunne sammenlignes.
Begge hold frø blev sat i blød natten over og derpå hældt ud – det ene hold på nettet med vand under, det andet på det fugtige vat. Herefter blev begge portioner sprayet flere gange dagligt med en forstøver indtil de begyndte at spire.
Da spirerne på nettet begyndte at nå vandet med rødderne holdt jeg op med at spraye, mens jeg fortsat holdt vattet fugtigt på den anden portion.
Resultat? Spirerne på vattet var lidt længere om at rejse sig op, og lidt færre af dem spirede rent faktisk. Men det var marginalt, og i sidste ende er de fleste af solsikkerne på vattet blevet lige så fine som dem på netbakken. Undervejs ser det knap så kønt ud, men det er vel til at leve med.
The post Et (næsten) videnskabeligt forsøg med solsikkespirer appeared first on Storbyhaven.